Jeg har længe barslet med idéen om at lave en koncert, der ceremonielt afrunder de MGK-studerende komponisters intense studier på MGK. Jeg underviser på MGK Hovedstaden og MGK Sjælland, og vi har ikke haft nogen tradition for at lave en komponistkoncert – ikke mindst af økonomiske årsager. Men ved at tænke lidt på tværs af centrene lykkedes det med støtte fra KODAs Produktionspulje at hyre ensemblet NEKO3 til at opføre værker af de fem aktuelt afgående elever. Klang Festivalen var med på idéen og husede koncerten i rammerne af Musikhuset.
De deltagende komponister var i 2023:
Pelle Nyhuus (MGK Sjælland), Emma Tingager (MGK Fyn), Sofus Preisel (MGK Hovedstaden), Oliver Torden dahl (MGK Hovedstaden) og Jonas Wiinblad (MGK Sjælland)